Udskriv

Hent vedtægterne som PDF

Vedtægter for ’Skødshoved Lodsejerforening’

 

Lodsejerforeningens formål er at varetage medlemmernes interesser, der kan bestå i:

 

Som medlem kan optages enhver grundejer inden for foreningens naturlige område, hvor dette ikke kommer i strid med allerede oprettede ejerlaug eller grundejerforeninger.

Lodsejerforeningen kan, hvis det er formålstjenligt for et videre samarbejde, tilsluttes fællesudvalg, hvis sådanne findes eller oprettes.

Det årlige kontingent fastsættes af generalforsamlingen på grundlag af et af bestyrelsen udarbejdet budget.

Da medlemskabet af lodsejerforeningen er frivilligt, kan bestyrelsen på opfordring af medlemmer anmode om vejsyn, såfremt der på hele vejen opstår strid om vedligeholdelse grundet på, at kun enkelte medlemmer gennem medlemskab i lodsejerforeningen må deltage i vedligeholdelse af vejene.

Foreningens anliggender varetages af en bestyrelse på mindst 3 medlemmer. Bestyrelsen råder over foreningens midler og har ansvaret for, at disse anvendes i overensstemmelse med generalforsamlingens beslutninger.

Bestyrelsen kan ikke optage lån eller behæfte foreningen uden generalforsamlingens godkendelse.

Til sådan godkendelse kræves 2/3 flertal af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer.

Bestyrelsens medlemmer samt 2 suppleanter vælges på den årlige generalforsamling for et tidsrum af 2 år, således at, skiftevis afgår formand og suppleant, kasserer, sekretær og suppleant.

Genvalg kan finde sted såvel til bestyrelse som suppleant.

Formand, kasserer, sekretær vælges direkte af generalforsamlingen.

Foreningens regnskabsår er kalenderåret.

På den ordinære generalforsamling vælges revisor.

Regnskabet skal forelægges i revideret stand på generalforsamlingen.

Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.

Ordinær generalforsamling afholdes inden udgangen af maj måned.

Indkaldelse hertil skal ske skriftligt med 14 dages varsel og med følgende dagsorden:

  1. Valg af dirigent.
  2. Beretning:
  3. Regnskab, samt fastsættelse af kontingent for det kommende år.
  4. Valg af: Bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.
  5. Valg af: Revisorer.
  6. Indkomne forslag.
  7. Eventuelt

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, indsendes til formanden 8 dage før generalforsamlingen.

Alle afgørelser træffes ved simpel stemmeflertal, undtagen hvor 2/3 flertal er foreskrevet.

Hvert medlem har, selv om han ejer flere grunde, kun en stemme.

Afstemning skal foregå skriftligt, såfremt et medlem forlanger det.

Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen finder det påkrævet, eller når 30 af medlemmerne skriftligt med angivelse af forslag til dagsorden fremsætter begæring herom.

Bestyrelsen er pligtig til at indkalde til en sådan generalforsamling med 14 dages varsel snarest efter begæringens modtagelse.

Opløsning af foreningen kan kun ske på en ordinær generalforsamling, og kun når 2/3 af foreningens medlemmer stemmer herfor.

Er generalforsamlingen ikke beslutningsdygtig indkaldes i henhold til § 10, stk. 2, til ekstraordinær generalforsamling, som med 2/3 flertal af de fremmødte stemmeberettigede kan vedtage opløsningen.

I tilfælde af foreningens opløsning træffer den generalforsamling, som vedtager dette, beslutning om anvendelse af de likvide midler, der forefindes.

 

Således vedtaget på generalforsamlingen den 16. april 1975.

 

 

Aage Pedersen.          Aage Mehner.          Bernh. Nielsen.